Bemærk at hvis du indtaster forkerte login-oplysninger mere end 3 gange bliver din bruger låst..
Til dig som ansat
Når Fredensborg Kommune som arbejdsgiver behandler personoplysninger om dig, skal du oplyses om, hvilke oplysninger kommunen behandler. Det kan du læse om her.
Du kan læse om kommunens brug af kontrolforanstaltninger:
-
Kontrolforanstaltningerne er iværksat for at hjælpe, beskytte og øge sikkerheden i udførslen af arbejdet, herunder at skabe et godt arbejdsmiljø og en god trivsel for medarbejderne.
Kommunen foretager af sikkerheds- og driftsmæssige årsager logning og kontrol af din adfærd og færden, når du som bruger benytter kommunens IT-systemer, herunder e-mail, fysiske lokaliteter eller køretøjer.
Nedenfor finder du listen over Fredensborg Kommunes kontrolforanstaltninger. Fælles for kontrolforanstaltningerne er, at de ikke er iværksat for at kontrollere medarbejderne i deres arbejde, men skal ses som en hjælp og sikkerhed i udførslen af arbejdet. De indsamlede oplysninger vil dog kunne bruges i personalesager ved konkret mistanke om pligtstridige forhold.
-
I Fredensborg Kommune har vi følgende kontrolforanstaltninger, der dog ikke alle er at finde på de forskellige arbejdssteder i kommunen:
- Videoovervågning vil være skiltet eller på anden vis informeret på de områder, hvor der er sat kamera op. Log opbevares i maks. 30 dage.
Formålet er at forebygge kriminalitet i form af indbrud, tyveri og hærværk mod kommunale bygninger og ejendele samt skabe tryghed for personalet på arbejdspladsen. - Lydoptagelse i forbindelse med videoovervågning sker 4 steder på Rådhuset og vil være skiltet. Log opbevares i 30 maks. dage.
Formålet er at skabe tryghed for personalet på arbejdspladsen. - Brug af adgangskort til adgang på Rådhuset eller andre af Kommunens institutioner logges.
Formålet er at gøre det nemt og sikkert at kontrollere eventuel misbrug af adgang til kommunale bygninger samt at kunne deaktivere adgangskort, hvis det mistes.
Når kortet bruges til printer sker der logning. Data opbevares i 12 måneder og bruges til afregning. - Benyttes adgangskort til kantinebetaling bliver det logget. Loggen gemmes indtil kundeforholdet ophører.
- Adgang til netværk og IT-systemer sker med bruger-ID og personlig adgangskode. Der sker logning fra man logger på en pc, til man logger af, og aktiviteter i mailsystem og på internet logges. Log opbevares i et år.
Formålet er at sikre, at uvedkommende ikke logger ind i kommunens systemer, med de fatale konsekvenser det kan have, og for beskyttelse af medarbejderne. - Aktiviteter i fagsystemer logges på brugernavn. Log’en ligger i fagsystemet og kan tilgås af systemejeren/administratoren. Det er forskelligt fra fagsystem til fagsystem, hvor længe logning bliver opbevaret.
Formålet er at forebygge, at der ikke forekommer misbrug af borgernes data eller medarbejdernes login - GDPR-scanneren scanner efter følsomme eller fortrolige personoplysninger i dokumenter på medarbejderens drev, i mails og i sager eller dokumenter i Acadre, som har en kommunekode. Brugerhandlinger i systemet logges, når en medarbejder håndterer scanningerne fra systemet.
- Når kommunens biler benyttes gemmes der oplysninger om hvem der har kørt bilen, hvilke rute der er kørt og på hvilket tidspunkt. Denne log gemmes i 3 år.
Formålet er bl.a. at kunne finde frem til føreren af en bil, hvis vedkommende har fået en fartbøde eller en parkeringsbøde. - I helt særlige tilfælde kan der bruges Alkohol- og narkotest.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information omkring hvilke kontrolforanstaltninger der er på dit arbejdssted, kontakt din leder. - Videoovervågning vil være skiltet eller på anden vis informeret på de områder, hvor der er sat kamera op. Log opbevares i maks. 30 dage.
-
LedelsesrettenKommunen kan i medfør af ledelsesretten iværksætte kontrolforanstaltninger. Ledelsesretten er dog underlagt krav om, at kontrolforanstaltninger skal være begrundet i driftsmæssige årsager, og de skal være proportionale. Kontrolforanstaltninger må desuden ikke være krænkende eller forvolde tab eller nævneværdig ulempe for medarbejderen.Medarbejdere skal orienteres 6 uger før forebyggende kontrolforanstaltninger iværksættes. Kravet om informationspligt gælder dog ikke, hvis:
- Formålet derved forspildes, eller der foreligger tvingende driftsmæssige grunde.
- Ved begrundet mistanke om misligholdelse eller strafbare forhold.
- Ved konkret mistanke om pligtstridig adfærd.
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelseslovenHjemlen til at behandle medarbejderes personoplysninger i forbindelse med kontrolforanstaltninger findes bl.a. i databeskyttelseslovens § 12, stk. 1 samt databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.Materiale fra undersøgelser kan blive videregivet til politiet med henblik på egentlig efterforskning af mulige strafbare forhold. Videregivelsen vil ske til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, fx kriminelle handlinger, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, herunder hvis videregivelsen følger af anden lovgivning.