MED og Arbejdsmiljø

Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Indlæser
Indhold for MED og Arbejdsmiljø

MED og Arbejdsmilj­ø

Herunder finder du en række nyttige informationer om MED og Arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmilj­ø

Psykisk Arbejdsmiljø rummer mange aspekter, og det er nemt at fare vild i de mange faktorer i arbejdet, der har indvirkning på den psykiske trivsel.

Her på siden er det primært faktorer, som omfatter hele arbejdspladsen og de faktorer, der udgør en markant risiko for det psykiske arbejdsmiljø.

Læs også om mobning og seksuel chikane


Har du brug for at tale med arbejdsmiljøkonsulent Bo Saarde, så skriv til ham på bosa@fredenborg.dk


 

  • Konflikthåndtering

    Konflikter en uundgåelig del af det at arbejde sammen og er ikke nødvendigvis noget negativt. De kan også skabe ny udvikling og ruske op i indgroede vaner. Det forudsætter, at arbejdspladsen har en kultur, der er god til at håndtere og løse konflikter.

    De fleste konflikter på arbejdspladser falder inden for én af fire typer:

    • Konflikter om metoder
    • Konflikter om ressourcer
    • Konflikter om værdier
    • Personlige konflikter

    Konflikttrappen beskriver, hvordan konflikter optrappes og giver nogle ideer til, hvordan man kan løse konflikter på de enkelte trin. En konflikt kan også godt udvikle sig, selv om parterne trækker sig og forsøger at undvige den. Det kaldes konfliktskyhedstrappen.

    Arbejdspladsens kultur og værdier styrer, hvordan konflikter opstår og udvikler sig. God ledelse og klare spilleregler har en afgørende betydning, men det er også en god ide at bruge redskaber som aktiv lytning, mediation, anerkendende undersøgelse og supervision.

    På en velfungerende arbejdsplads har ledelse og medarbejdere redskaber og rutiner til at løse konflikter, så de får en acceptabel eller endda konstruktiv udgang. Det er vigtigt at være opmærksom på de personlige konfliktmønstre, på optrappende og nedtrappende sprog og på de sociale færdigheder.

    Se mere om konflikthåndtering

  • Vold og trusler

    Trusler, vold og truende adfærd, kan være skadeligt for den menneskelige psyke og give stresssymptomer og dårlig trivsel. Forebyggelsen af trusler og vold bør tage udgangspunkt i årsagerne og de faglige udfordringer i arbejdet. Begynd med en åben dialog om problemet. Et tillidsfuldt arbejdsmiljø er et godt værn mod vold og trusler.

    Vold er aldrig et individuelt problem, og derfor er forebyggelse af vold også et fælles anliggende for arbejdspladsen.
    Det er vigtigt, at arbejdspladsen drøfter temaet vold og trusler og taler om, hvordan I gerne vil skabe et arbejdsmiljø fri for vold og trusler:

    Hvad er vold og trusler for jer?
    Hvordan kan du agere i konfliktoptrappende situationer?
    Hvilke muligheder for, at forebygge trusler og vold har I?

    Umiddelbart efter en episode med trusler og vold er det vigtigste at de involverede medarbejder får psykisk førstehjælp og bliver bragt på skadestuen, hvis de er komme til skade. Dernæst er det vigtig at informere og følge op på episoden for at forhindre gentagelser.

     Vold og trusler skal anmeldes som arbejdsskade!

  • Mobning og chikane

    Mobning er andet end almindelige kærlige og harmløse drillerier, som vi kender fra mange arbejdspladser. Mobning kan være meget ubehageligt og opleves forskelligt.

    Som mobbeoffer kan du opleve, at der sker noget ubehageligt omkring din person, som kan være svært at sætte ord på. Derfor er det altid godt at tale om hvad du oplever, med en person du har tillid til og som kan lytte og bakke om det du oplever. Du kan evt. henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller nærmeste leder.

    Mobning kommer ofte til udtryk som bagtalelse, bagvaskelse og sladder. Mobning kan også foregå ved, at en leder nedgører en medarbejders arbejdsindsats i grove vendinger, giver fejlagtig information, overdriver kontrol eller stiller for svære arbejdsopgaver.

    Den mest almindelige form for mobning er konfliktmobning, som er efterdønninger af en gammel konflikt, som ikke er blevet ordentligt løst. Med tiden kommer konflikten mere til at handle om personer end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at ”tilintetgøre” den tabende part gennem mobning.

    Rovmobning er når ofrene ikke har gjort noget, som kan forklare mobbernes adfærd. De mobbes, fordi

    • De er i en særlig udsat position
    • Tilhører en minoritetsgruppe, der af nogle er uønsket
    • En dominerende person vil demonstrere sin magt
    • De bliver syndebukke i en proces, hvor en arbejdsgruppe får afløb for sin frustration og afmagt

    Der er en række typiske måder, en mobber vil reagere på overfor sit offer. Her kan du se nogle af dem:

    Bagtalelse eller bagvaskelse og sladder
    Omtaler offeret eller hendes familie nedsættende og spreder forudfattede meninger. Ofte usandheder eller løgne.

    Nedgørelse
    Nedgør offeret eller dennes arbejdsindsats i grove vendinger, typisk når andre er til stede.

    Manglende tillid
    Giver udtryk for manglende tillid til, at offeret kan gøre noget som helst rigtigt.

    Groft sprogbrug
    Er grov i munden både i valg af ord og toneleje.

    Fejlagtig information
    Tilbageholder vigtig information eller giver fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for offerets arbejdsopgaver.

    Sabotage
    Saboterer offerets arbejde eller gør det vanskeligt. F.eks. ved at papirer eller andet bliver skadet eller forsvinder.

    Tilsidesættelse
    Tilsidesætter offeret i forbindelse med løntillæg, avancement eller fordeling af opgaver.

    Forfølgelse
    Truer fysisk eller psykisk. Kommer med hadefulde bemærkning eller laver telefon- og brevterror.

    Overdreven kontrol
    Spionerer mod offeret eller udsætter hende for overdreven kontrol.

    Ud på et sidespor
    Kører efter hånden offeret ud på et arbejdsmæssigt sidespor ved løbende af fritage hende for gode og interessante opgaver.

    For svære arbejdsopgaver
    Kræver at offeret løser for mange eller for svære opgaver, som hun ikke har de fornødne forudsætninger for at løse.

    Uforklarlige indgreb
    Inddrager fordele uden begrundelse eller foretager uforklarlige omplaceringer.
     

    10 gode råd

    1. Stol på hvad du selv oplever og mærker.
      Vær opmærksom på, hvad der sker med dig fysisk og psykisk. Bliver du i tvivl om det virkelig kan være rigtigt – så skriv dine oplevelser ned.
    2. Tal med mennesker du stoler på.
      Lad flere være med til at bedømme situationen.
    3. Reager hurtigt når du oplever mobning.
      Sig fra overfor mobberen – gerne når der er kollegaer til stede. Det kræver mod og styrke, så du skal ikke vente, til det for alvor er gået ud over dit helbred og humør.
    4. Bliv ved med at se venner, dyrke fritidsinteresser osv.
    5. Hold modet oppe.
      Foretag dig noget, der gør dig i godt humør.
    6. Hold dig sund og rask.
      Husk motion og sund kost. Er du fysisk i god form, er du også sværere at ramme psykisk.
    7. Hvis du oplever at blive holdt udenfor, må du selv være opsøgende, selv om det kan være svært.
    8. Søg støtte og opbakning hos din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, din leder eller hos venner og kollegaer.
    9. Vær opmærksom på dit helbred.
      Søg læge hvis du mærker problemer med dit helbred.
    10. Hvis intet hjælper skal du overveje, om dette er arbejdspladsen, du vil bruge dit liv på

Vold og trusler

I Fredensborg Kommune skal det være sikkert og trygt at arbejde. Fredensborg Kommune har nul-tolerance overfor vold og trusler om vold mod kommunens ansatte. Selvom statistikkerne over arbejdsulykker ikke viser store problemer er det afgørende at arbejde professionelt med forebyggelse og håndtering.

Fredensborg Kommune har til stadighed fokus på området, både i forhold til antallet af ulykkesanmeldelser og anmeldelser til politiet, men også på værktøjer, der kan hjælpe kommunens arbejdspladser i deres arbejde med at håndtere og forebygge vold og trusler.

I samarbejde med MED-organisationen sikres det, at arbejdet på området afspejler det behov, der er.

Vi har udarbvejdet en vejledning der skal være med til at skabe synlighed, ensartethed og sammenhæng i arbejdet med at forebygge og håndtere vold, og trusler om vold på kommunens arbejdspladser. 

 

  • Brug for akut psykologisk krisehjæp
     

    Har du brug for akut psykologisk krisehjælp i Mølholms åbningstid (kl. 8-16), så ringer du som altid på tlf. 65 20 21 20.

    Har du brug for akut psykologisk krisehjælp udenfor Mølholms åbningstid, så ringer du til Falck Healthcare på tlf. 70 10 20 12.

    Du skal oplyse dit CPR-nummer, og at du er forsikret via Mølholm forsikring.  

  • Definition på vold og trusler

    I Fredensborg Kommune er følgende definition på vold og trusler gældende.
     
    Fysisk vold
    Angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt.

    Psykisk vold
    Trusler, der fremsættes over for ansatte, fx mundtlige trusler mod ansattes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler mod den ansattes familie, venner eller andre nærtstående personer eller den ansattes ejendele. Eksempler på mundtlige trusler kan være ”Jeg ved, hvor du bor” eller ”Jeg ved, hvor dine børn går i skole”. Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller med tegninger. 
    Anden krænkende adfærd, fx chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn. 

    Både trusler og anden krænkende adfærd kan fremsættes på flere måder, fx digitalt i sms, på e-mail, hjemmesider eller sociale medier. Begge dele kan være rettet mod ansatte, selvom de fremsættes overfor den ansattes familie eller andre nærtstående. 

  • Vurdering af vold og trusler

    Det er forskelligt fra person til person, hvad der opfattes som vold og trusler. Derfor er det vigtigt, at der på arbejdspladsen er en fælles forståelse af, hvornår der er tale om vold og trusler om vold. Arbejdet med at skabe en fælles forståelse af, hvad der er vold og trusler skal tage udgangspunkt i ovenstående definitioner af vold og trusler.

    Det er således en ledelsesmæssig vurdering af vold og trusler, med baggrund i drøftelser med medarbejderne, der skal være udgangspunktet i arbejdet med vold og trusler. 

    I de tilfælde hvor det er relevant at anmelde episoder med vold og trusler til politiet er det Fredensborg Kommune der står for anmeldelsen.
    Læs om politianmeldelse af vold mod medarbejder

    Anmeldelsen vil altid ske i samspil med medarbejderen. 

     

  • Vold er en faglig udfordring

    Vejledningen er også udarbejdet ud fra den erkendelse, at risikoen for vold og trusler om vold for nogle ansatte, er et vilkår i arbejdet. I disse tilfælde stilles der krav om at arbejde målrettet på at forebygge risikoen for vold og trusler. Forebyggelsen skal tage udgangspunkt i følgende elementer:

    • Viden om arbejdsopgaven og de risici der er forbundet dermed.
    • Organisering af arbejdet, herunder fordeling af opgaver efter kompetencer, muligheder for at tilkalde hjælp og de fysiske rammer arbejdet foregår i.
    • Systematisk risikovurdering i f.eks. APV, trivselsundersøgelse eller ved hjælp af andre værktøjer til risikovurdering. 
    •  Analyse og læring af hændelser med vold og trusler.
  • Vold uden for arbejdstiden

    Nogle medarbejdere kan i kraft af deres arbejde blive udsat for fysisk eller psykisk vold uden for arbejdstid. Det kan fx være sundheds- og omsorgspersonale, socialrådgivere, pædagoger og lærere. Hvis der er en risiko for, at medarbejdere udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, skal der fastlægges vejledninger for og vejledes i, hvordan medarbejderne på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

    Når der er tale om arbejdsrelateret vold, er det arbejdsfunktionen og omstændighederne på en medarbejders arbejdsplads, der har motiveret en borger til at udøve vold mod medarbejderen, uanset om det sker i eller uden for arbejdstiden. Derfor er forebyggelsen af den arbejdsrelaterede vold, der finder sted uden for arbejdstiden, langt hen ad vejen den samme, som forebyggelsen af den vold, der finder sted i arbejdstiden.

    Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden anmeldes som en arbejdsulykke, på samme måde som hvis det var sket i arbejdstiden.

  • Lokal forebyggelse

    Fredensborg Kommunes vejledning skal bruges af de enkelte arbejdspladser i deres arbejde med at forebygge vold, og trusler om vold, samt håndtering af vold og trusler, i de tilfælde hvor den forekommer. De enkelte arbejdspladser skal udarbejde lokale vejledninger, der beskriver hvad der gøres for at forebygge vold og trusler, samt hvad der gøres under og efter en episode med vold eller trusler. Arbejdet med at udarbejde vejledningen er som udgangspunkt en opgave for det lokale MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppe.

    Ledelsen og medarbejderne har et fælles ansvar for at vurdere risikoen for de ansatte. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem den aktuelle risiko for vold og trusler om vold på arbejdspladsen og den vejledning der udarbejdes. 

    Handleplan i tilfælde af vold og trusler på Rådhuset

  • Hjælp til udarbejdelse af vejledning

    I kan også søge hjælp og dele erfaringer med at udarbejde en vejledning på området, hos andre af kommunens arbejdspladser, eller ved at kontakte arbejdsmiljøkonsulent Bo Saarde (link).

    Alle arbejdspladser skal som minimum:

    • have en vejledning, som er tilpasset arbejdspladsens forekomst af vold og trusler.
    • sikre, at vejledningen beskriver hvem, der gør hvad hvornår ved eventuelle vold- og trusselsepisoder.
    • sørge for, at der bliver taget hånd om alle, der føler sig påvirket af en episode.
    • have en plan for implementering af vejledningen, samt for regelmæssig opfølgning på vejledningen, så den altid er aktuel.
    • sørge for, at nyansatte introduceres til vejledningen og har viden og kompetencer, til at føle sig tryg i arbejdet.
    • revidere vejledningen én gang om året
    •  følge kommunens procedure for at anmelde arbejdsulykker og eventuel anmeldelse til politiet
  • Eksempler på andres vejledninger

Ergonomi

Lad kroppen få de bedste betingelser under dit arbejde, den skal holde hele livet!

Hvem har ansvaret?
Det er ledelsens ansvar, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø, også at vi har de hjælpemidler, der skal til i arbejdets udførelse. Til gengæld er det dig selv, der har ansvaret for, at sikre at du benytter dig af hjælpemidler og er bevidst om din krops ve og vel.

Oplever du opgaver, der ikke kan udføres, uden at din krop bliver belastet, skal du gå til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, så I kan få indarbejdet gode og sunde vaner på arbejdspladsen.

 

  • Gode råd til kroppen uanset jobtype
    1. Bevægelse virker hvis du sidder meget stille!
    2. Pauser virker hvis du har meget aktivt arbejde!
    3. Stræk kroppen igennem flere gange om dagen!
    4. Rul med skuldrene og få gang i blodomløbet!
    5. Har du meget PC arbejdet? Brug genvejstaster og brug musen med begge hænder.
    6.  En stærk krop tager ikke så let skade; dyrk motion og styrk din krop i din fritid.
  • Gode råd til kontorergonomi

    Arbejde ved computeren er ofte stillesiddende og fastlåst, og man bruger kun en lille del af kroppen.

    Mange kontoransatte får derfor problemer i skuldre, nakke, arme og hænder, som fører til hovedpine, dårlig ryg og musearm.Selv den bedste kontorstol er ikke god nok til din krop, hvis du sidder på den otte timer om dagen. Derfor skal din arbejdsdag være varieret og indeholde pauser fra skærmarbejdet.

    De fleste borde og stole på kontorarbejdspladser lever op til kravene om, at de skal kunne indstilles. Det hjælper imidlertid kun, hvis du udnytter mulighederne for at tilpasse dem din krop. Du kan også selv skabe variation ved at skifte arbejdsstilling med jævne mellemrum og ved at lægge små pauser og øvelser ind i arbejdsdagen.

    Hvis du har stillesiddende arbejde, er det vigtigt at tænke på at få bevægelse ind i arbejdet.

    Kroppen er ikke bygget til at sidde stille, og derfor er det vigtigt enten at få bevægelse ind i arbejdet eller at holde pauser med bevægelse. Du bliver ganske enkelt mere effektiv ved at bevæge dig. Hér er et par tips til, hvad du selv kan gøre:

    • Ta’ cyklen eller gå hvis du skal til møder ude af huset. Det gælder også til og fra arbejde, hvis det er muligt.
    • Brug trapperne frem for elevatoren
    • Gå en tur – enten indenfor eller udenfor - mens du taler i telefon
    • Hold walk & talk møder. Mange gange er det mere effektivt end at sidde stille rundt om et bord, og så giver det mere energi
    • Gå så vidt muligt hen og tal med dine kollegaer frem for at sende mails
    • Hvis du har et hæve-/sænke bord, så brug det!
  • Forflytning

    God forflytning forebygger nedslidning

    En god forflytning forebygger nedslidning og forhindrer arbejdsulykker og handler blandt andet om:

    • at skabe en god relation til det menneske, der skal flyttes.
    • at bruge nogle fornuftige metoder.
    • at samarbejde med kolleger og hjælpe hinanden.
    • at have plads nok omkring borgeren.
    • at have og kunne bruge tekniske hjælpemidler.

    Forflytning har sin egen hjemmeside
    Læs mere om gode forflytningsteknikker, hjælpemidler og indretning på www.forflyt.dk. Her kan du også finde ”forflytningsblomsten”, de ”7 gyldne regler”, forflytningspyramiderne, videoklip med forflytningseksempler og et e-læringsprogram om forflytning.

  • Pædagogisk arbejde og ergonomi

    Ergonomi i daginstitutioner og dagplejer. Specielt om arbejdet med de 0 - 3 årige. Det er svært at få tid til at passe på sig selv og sin ryg i en travl hverdag med stigende krav og med nye faglige mål og ambitioner. Heldigvis er det i høj grad muligt at kombinere ergonomiske hensyn med en pædagogisk målsætning om at gøre børn mere selvhjulpne

    Tre indfaldsvinkler
    I daginstitutionen kan man tale om tre indfaldsvinkler til arbejdet med ergonomi. De tre kan i høj grad kombineres, men det er op til den enkelte institution, hvor den vil lægge den største vægt.
    Brug børnenes egne ressourcer  
    Inddrag børnene mere i de daglige situationer og gør dem mere selvhjulpne. Det har en dobbelt gevinst: Pædagogisk udvikling og færre fysiske belastninger.


    Ikke alle løft er nødvendige 
    Kan du fx sætte dig på hug i barnets højde i stedet for at løfte det op?   

    Brug den rigtige løfteteknik 
    Når løft er uundgåelige, skal de gennemføres rigtigt. Gå ned i knæ og løft barnet op, tæt ind til kroppen!

  • Kontakt

    Arbejdsmiljøkonsulent
    Bo Saarde
    bosa@fredensborg.dk
    Tlf. 21 57 78 87

Arbejdsskad­e og brilleskade

Skal du anmelde en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en personskade, fysisk eller psykisk, forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.

Er du kommet ud for en arbejdsulykke, skal du kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller leder hurtigst muligt.
De vil hjælpe dig med at undersøge ulykken og udfylde anmeldelsen i Easy.

Så finder du flere oplysninger herunder samt information om anmeldelse af brilleskade nederst på siden.

  • Kontakt vedrørende arbejdskade
    Arbejdsskadeadministrator
    Contea, www.contea.dk.
    Adresse: Contea, Havnevej 1, 2. sal, 4000 Roskile
     
    Arbejdsskadeteamet 
    Tlf.: 46 30 60 43
  • Hvad er en arbejdsskad­e?

    Arbejdsskader er en samlet betegnelse for arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser.

    Ved en arbejdsulykke forstås en uventet og skadevoldende hændelse, der sker pludseligt, eller inden for 5 dage, i forbindelse med arbejdet og som medfører personskade. Det er uden betydning, hvad arbejdet består af, samt hvor og hvordan ulykken sker.

    Bliver en person udsat for enkeltstående voldsomme hændelser, som f.eks. vold eller trusler, med skade til følge, er det også en arbejdsulykke, hvis der er en tydelig sammenhæng mellem personskaden og hændelsen. Dette gælder også episoder, der sker udenfor arbejdstiden, hvis det skønnes, at det hænger sammen med arbejdet.

    En arbejdsulykke skal anmeldes senest 9 dage efter ulykken.

    Arbejdsbetingede lidelser kan være svære både at diagnosticere og placere ansvaret for. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede lidelser. For at arbejdsbetingede lidelser anmeldes på et ordentligt grundlag, skal du som leder eller arbejdsmiljørepræsentant, anbefale medarbejderen at gå til egen læge (eller tandlæge), hvis der er en formodning om, at det kan dreje sig om en arbejdsbetinget lidelse.

    Skader som følge af psykiske påvirkninger vil, i de tilfælde hvor de er anerkendt, oftest være anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse. Et eksempel på dette er stress, som skyldes en påvirkning over længere tid.

    Du kan som leder eller AMR ikke anmelde en arbejdsbetinget lidelse.

    Brilleskader er omfattet af lovgivningen for arbejdsskader, men kan ikke anmeldes via Easy.

    Brilleskader anmeldes som beskrevet her

    Har du beskadiget dine briller i forbindelse med en arbejdsulykke, skal dette anmeldes i Easy, hvor det skal fremgå i beskrivelsen, at brillerne er kommet til skade,  og du vil herefter modtage en brilleerklæring fra Contea til udfyldelse.

  • Sådan håndterer vi arbejdsskad­er

    I Fredensborg Kommune vil vi gerne sikre en enkel og fair behandling af arbejdsskader. Derfor anmeldes alle arbejdsulykker til Contea A/S via Easy

    Herefter vil Arbejdsskadeteamet i Contea A/S behandle arbejdsulykkerne efter Arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at de vurderer om arbejdsulykken er omfattet af loven og dermed skal anmeldes som en arbejdsskade.

    Hvis du som skadelidt har ret til behandling på grund af arbejdsskade, vil Contea A/S hurtigst muligt bevillige et antal behandlinger, så du kan komme i bedring.

    Du skal sende regningen for disse behandlinger til Contea A/S, så du ikke selv har udlæg, hvis du har været udsat for en arbejdsskade.

     

  • Sådan anmelder vi arbejdsulykker

    Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker. Arbejdsulykken skal anmeldes, hvis den tilskadekomne er fraværende mere end den dag, hvor ulykken skete. I Fredensborg Kommune har vi dog valgt, at vi som udgangspunkt anmelder flere ulykker – også dem uden sygefravær.

    Arbejdsulykker skal anmeldes i det elektroniske anmeldelsessystem Easy

    Det er lederen, der har ansvaret for, at der bliver udfyldt en anmeldelse i Easy. Efter aftale med lederen kan denne opgave til f.eks. teamledere, gruppeledere eller arbejdsmiljørepræsentanter som kan tildeles rettigheder til at anmelde ulykker i Easy.

    En arbejdsulykke skal anmeldes senest 9 dage efter ulykken. Du skal som leder derfor sikre dig, at der ved dit fravær (særligt af den længerevarende slags), er en stedfortræder, der kan foretage anmeldelsen. Det vil typisk være en souschef, lederkollega eller arbejdsmiljørepræsentant (fx indenfor samme børnehus eller i samme ledergruppe). Er der en anden, som i andre sammenhænge tager over ved ferie og fravær, kan dette også være en mulighed.

  • Sådan anmelder du tandskade

    Du kan bruge tandlægeerklæringen til at komme hurtigst muligt i gang med behandling for en tandskade, der er opstået i forbindelse med arbejdet.

    Når du anmelder en tandskade skal tandlægeerklæringen gerne suppleres med tandlæges fulde journal. Det skyldes at Contea hurtigere kan få et overblik over tandstatus, også forud for skaden, og vurdere behandlingsbehovet.

     

  • Sådan bruger du Easy

    Alle arbejdsulykker skal anmeldes i Easy. Det er lederen af afdelingen / centeret, eller en arbejdsmiljørepræsentant, der kan oprettes som brugere.

    Oprettelse som bruger
    For at få adgang til at anmelde ulykker i EASY, skal du først have en digital medarbejdersignatur fra Nets.
    Hvis ikke du allerede har en, skal du anmode om oprettelse af digital signatur via IT Helpdesken. Det er her meget vigtigt at du oplyser korrekt cpr. nummer, samt alle navne der er påført dit sundhedskort, da IT ellers ikke kan oprette dig hos Nets.
    Sagen oprettes her.

    1. Når din sag er blevet behandlet af It-afdelingen modtager du en mail fra Nets. I den mail er der et link du skal klikke på og du bliver sendt videre til en side fra Signaturgruppen som håndterer Fredensborg Kommunes signaturer/certifikater.
    Her taster du initialer og den kode du plejer at bruge når du logger på en pc/på din mail (din Windows kode).
     
    2. Når nøglefilen er installeret skal du trykke her for at komme videre. Så kommer du til en side der hedder Virk/Indberet og kan se overskriften ”Anmeld arbejdsulykke”. Her skal du siden skal du trykke på Start.
     
    3. Så kommer du til en side der hedder ”Nemlog-in”. Her kan du vælge at logge på med Nøglekort eller Nøglefil. Du skal vælge nøglefil og trykke på OK. Det er en god idé samtidig at sætte flueben i den lille boks ”Husk jeg vil bruge Nøglefil næste gang”. Herefter kommer en boks frem, hvor du skal bruge din Windows kode.
     
    4. Det vil altid være din Windows kode du bruger når du skal logge på virk.dk eller andre steder med din nøglefil. Den ændrer sig automatisk når du skifter din Windows kode hver 3. måned.
     
    5. Nu er du logget på virk, som er nødvendigt for efterfølgende at blive oprettet til EASY. Og du kan logge af igen med det samme.
     
    6. Du er nu oprettet som bruger i Virk men har endnu ikke adgang til at anmelde ulykker. For at få dette skal du kontakte mig eller IT-supporten, som vil sørge for den endelige oprettelse til at anmelde ulykker i EASY.
     

    Når du fremover skal anmelde ulykker skal du trykke her. Så kommer du ind på samme side som i punkt 3. Tryk på Start og log herefter ind med den adgangskode du har valgt. Nu kan du oprette anmeldelsen.
     

    Anvendelse af Easy
    Du kan kun anvende Easy i Citrix på PC.

    Herunder kan du finde en brugervejledningen til Easy. 

  • Sådan foregår behandlinge­n af en arbejdsulykke

    Fredensborg Kommune er selvforsikret. Det betyder, at kommunen selv betaler udgifterne ved anerkendte arbejdsskader.Contea tager sig af hovedparten af den ofte omfattende sagsbehandling, der er i forbindelse med håndtering af arbejdsulykker.

    En ulykke anmeldes i Easy
    Når ulykken er anmeldt i Easy, bliver en augomatisk sendt til Contea.Contea vurderer, om ulykken er en arbejdsskade og om skaden vil give varige mén eller ret til dækning af udgifter til behandling.

    Skadelidte vil modtage et brev fra Contea, hvor der står, hvordan anmeldelsen er blevet vurderet og hvilken afgørelse, der er truffet.

    Contea videresender en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvis:

    • Skaden har medført eller må forventes at medføre den tilskadekomnes død.
    • Skaden har medført, at den tilskadekomne fem uger efter skadens indtræden endnu ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang.
    • Skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter arbejdsskadelovens § 15.

    Når ulykken er anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, modtager skadelidte et kvitteringsbrev i e-boks. Skadelidte kan herefter selv følge sin sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via funktionen "Se sag".

    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om skaden er omfattet af arbejdsskadeloven og om der i så fald skal udbetales erstatning for tab af arbejdsevne eller mén som følge af skaden.

  • Sådan forebygger vi arbejdsulyk­ker

    I Fredensborg Kommune arbejdes der strategisk med at udnytte de digitale værktøjer der er i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet.

    Opdatering til denne side er på vej 06aug18

     

  • Om brilleskade og skadesanmeldelse

    Er dine briller eller kontaktlinser blevet beskadiget i forbindelse med arbejdets udførelse, uden at der er sket personskade - skal du anvende en skadesanmeldelse for briller og kontaklinser.

    Skadesanmeldelse af briller og kontaklinser uden personskade

    Skadesanmeldelsen udfyldes og sendes til Contea, som administrere arbejds- og brilleskader for Fredensborg Kommune.

    Opsøg evt. en optiker og medbring dine briller, inden indsendelse af anmeldelsesblanket, for vurdering af reparation eller erstatning af briller.

    Anerkender Contea at brillerne er beskadiget i forbindelse med arbejdets udførelse, vil de stå for erstatning af nye briller efter gældende lovgivning. Skadelidte har ikke udlæg i forbindelse med skaden.

  • Skema og kontakter vedrørende brilleskade
    Skemaer vedr. arbejdsskade
    Brilleskade anmeldelsesskema
    Som skal udfyldes og sendes til : 
     
    Arbejdsskadeadministrator
    Contea, www.contea.dk.
    Adresse: Contea, Havnevej 1, 2. sal, 4000 Roskilde
     
    Arbejdsskadeteamet 
    Tlf.: 46 30 60 43
     

    Andre spørgsmål kontakt: 
    Arbejdsmiljøkonsulent  
    Bo Saarde
    bosa@fredensborg.dk
    mobil 21 57 78 87

Skærmbrille­r

Skærmbriller

Hvis du har synsproblemer ved din computerskærm, vanskeligt ved at læse tekst på skærmen eller oplever træthed og hovedpine, kan det skyldes, at du har behov for skærmbriller.

En skærmbrille er normalt en almindelig læsebrille tilpasset synsafstanden til skærmen.

Fredensborg kommune har ønsket at forbedre arbejdsmiljøet for vores ansatte, der arbejder ved skærme og har derfor indledt et samarbejde med FAIR erhvervsoptik, syn, ergonomi, skærmbriller.

  • Sådan får du en skærmbrille

    Udgiften til eventuelle skærmbriller afholdes af den enkelte afdeling eller institution.
    Derfor skal indkøb af skærmbrille godkendes af nærmeste leder, hvorefter du kan booke konsulenten. 

    Når konsulenten kommer på besøg, vil du få hjælp til følgende: 

    • Grundergonomisk tilretning af din arbejdsplads. Bord, stol, mus, skærmhøjder og placering mv. Nogle af de typiske gener ved en uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen vil være hovedpine og ondt i nakken.
    • Blænding og belysning ved skrivebordet
    • Opmåling af arbejdspladsen med henblik på evt. skærmbriller (uden disse korrekte mål kan der ikke fremstillen en god skærmbrille)
    • Screening af synet ved din skærm

     
    De typiske gener der hjælpes med at få løst er:

    • Hovedpine forårsaget af synet (pande og kæbe samt bag øjne)
    • Ondt i nakken
    • Tørre øjne

     

  • Prøv en synstest og bestil tid

    Vi har forbedret arbejdsmiljøet for vores ansatte, der arbejder ved skærme og har derfor indledt et samarbejde med FAIR erhvervsoptik, syn, ergonomi, skærmbriller.

    Prøv en synstest ganske kort.
    Vejledning -  hvor langt ned kan du læse uden at falde frem eller kippe nakken bagud. Kig på den linje du kan læse der og vurder om de er lige nemme at læse på den røde og grønne side. Er de uens, er der en stor sandsynlighed for synet bør tjekkes efter.

    FAIR erhvervsoptik bruger ½ time til hver gennemgang ved din pc arbejdsplads. 
    Book din tid til besøg af en FAIR-konsulent her 

  • Spørgsmål

    Kontakt 
    arbejdsmiljøkonsulent Bo Saarde
    bosa@fredensborg.dk
    Tlf. 21 57 78 87

APV - ArbejdsPlad­sVu­rde­rin­g

APV - ArbejdsPladsVurdering

Her kan du læse om arbejdspladsvurderinger (APV).

APV betyder ArbejdsPladsVurdering og er som ordet siger en proces hvor arbejdspladsen og dens arbejdsmiljø vurderes. En APV-proces behøver hverken være kedelig eller svær. Der er metodefrihed i forhold til, hvordan man laver en APV på sin arbejdsplads. Der er kun nogle få faste krav til APV. 

APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. APV’en er et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.

I skal foretage en kortlægning og derved identificere arbejdsmiljøproblemer. Efter kortlægning og identifikation af processer, udarbejder I den skriftlige APV, som skal være tilgængelig på jeres arbejdsplads.

En APV kan fx være tilgængelig ved at hænge på væggen i kantinen eller ligge på intranettet. Det vigtigste er, at medarbejderne og ledelsen ved, hvor de kan finde den.

  • Formålet med APV

    Formålet med APV'en er at synliggøre eventuelle problemer/risici i det daglige arbejde. Ved at synliggøre problemerne vil lederen i samarbejde med den pågældende medarbejder være i stand til at reagere, og derved sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

    Udført rigtigt kan en APV være et nyttigt redskab til at systematisere arbejdet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
    Desuden kan resultatet af APV-processen give virksomheden følgende fordele:

    • Færre arbejdsbetingede lidelser
    • Mindre sygefravær og større trivsel
    • Tiltrække og fastholde kvalificeret og engageret arbejdskraft
    • Større arbejdsglæde
    • Mere effektive arbejdsgange
    • Større synlighed omkring arbejdsmiljøet
    • Åbenhed og dialog om at trivsel er et fælles ansvar
  • Handleplan APV

    Det er vigtigt at gennemarbejde handlingsplanen omhyggeligt. Det er bl.a. vigtigt at sikre sig, at mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt, og at der er taget stilling, hvem der er ansvarlig for at løse hvilke problemer. Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen bør i fællesskab diskutere handlingsplanen og prioriteringen.

    Handlingsplanen skal indeholde en prioritering af de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker. Det kan også blive nødvendigt at prioritere mellem forskellige forslag til løsning af de enkelte problemer.

    Det er en god idé at inddrage medarbejderne i at udvikle løsninger, så de får et medejerskab til disse. Handlingsplanen kan bruges som en aktivitets- og tidsplan for det videre arbejde.

    De personer, der er ansvarlige for at gennemføre APV’en, bør løbende informere resten af virksomheden, fx om, hvilke problemer der er løst, og hvilke der står for tur. Det er vigtigt, at virksomheden fastholder fokus på at løse de konstaterede problemer.

  • Kontakt

    Er der noget der manger, vil vi gerne høre fra dig, så vi altid kan opdatere siden med de information der måtte være brug for.

    Kontakt Center for Politik og Organisation
    Arbejdsmiljøkonsulent  Bo Saarde bosa@fredensborg.dk
     Tlf. 21 57 78 87

Om arbejdsmilj­øre­præ­sen­tan­ter

Når det handler om arbejdspladsens trivsel, sikkerhed og sundhed, har alle kommunens arbejdspladser en medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant tilknyttet, som du som medarbejder kan henvende dig til.

Du kan kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder om alt indenfor arbejdspladsens sikkerhed og sundhed.

  • Arbejdsmiljø-ledere

    Autismecenter Fredensborg - Marianne Washuus
    Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter - vacant
    Borgerservice og Digitalisering - Henrik Vendelbo
    Børnehusene Fredensborg - Sidsel Vang
    Børnehusene Humlebæk - Anette Steen Westring
    Børnehusene Kokkedal - Kristina Avenstrup
    Børnehusene Nivå - Jakob Fenneberg-Hansen
    Center for Byudvikling, Miljø- og Erhverv - Ulla Catrine Brinch
    Center for Byudvikling, Miljø- og Erhverv - Lone Rasmussen Otte
    Center for Familie og Handicap - Susanne Lyngsø
    Center for Ejendomme og Intern Service - Anette Arendt Barnkob
    Center for Ejendomme og Intern Service - Eva Meyle
    Center for Job og Uddannelse - Birgit Yttergren Bagge
    Center for Kultur, Fritid og Sundhed  - Tine Vind
    Center for Politik og Organisation - Mie Gudmundsson
    Center for Ældre og Omsorg - Hans Henry Bækvang
    Center for Økonomi, Løn og Indkøb - Marianne T Rønnstad
    Dagbehandlingsskolen Kejserdal - Frants Kuhlman Christensen
    Dagcenter Lindehuset - Marianne Høyland Poulsen
    Dagcenter Lindehuset - Trine Mimi Zørn
    Egelunden Pleje- og Aktivitetscenter - Berit Vikmann Bundgaard
    Egelunden Pleje- og Aktivitetscenter - Annette Grane
    Endrupskolen - Finn Drabe
    Fredensborg Skole - Susanne Bremer
    Granbohus - Thor Timm Teisen Simony
    Humlebæk Skole - Hans Frøslev Jensen
    Kokkedal Skole - Annemette Ryge
    Kulturinstitutionen - Carsten Østerskov Hansen
    Kulturinstitutionen - Lise Kann
    Lindegården - Helle Petersen
    Lystholm Pleje- og Aktivitetscenter - Charlotte Dyrby
    Specialbørnehaven Karlebo -Janne Aff Kaplan
    Sundhedsplejen - Charlotte Westerlin Nielsen
    Tandplejen - Helle Søderberg
    Træning og Rehabilitering - Benedicte Fenger
    Ungdomsskolen - Per Nielsen
    Øresundshjemmet Pleje- og Aktivitetscent - Rikke Oxholm Kirkeby

  • Arbejdsmiljørepræsentanter

    Netværksgruppe Rådhuset

    Center for Byudvikling, Miljø- og Erhverv - Mette Karoline Grum-Schwensen
    Center for Familie og Handicap - Lisbeth Villadsen Toft
    Center for Ejendomme og Intern Service - Henrik Tanggaard og Claus Frølund Jensen
    Center for Job og Uddannelse - Christina Huulgaard
    Center for Politik og Organisation - Mille Tejlgård Schmidt
    Center for Ældre og Omsorg - Maj-Britt Birch Mathisen
    Center for Skole og Dagtilbud – Jannie Leit
    Center for Økonomi, Løn og Indkøb - Jeannot Henschel
    Center for Borgerservice og Digitalisering - Pernille Michaelsen
    Center for Kultur, Fritid og Sundhed - Line Berg Torsbakke
    Kulturinstitutionen - Arne Flenk Rasmussen​

    Netværksgruppe Dagtilbud

    Børnehusene Fredensborg - Birgitte Christiansen
    Børnehusene Humlebæk - Annelise Bærtelsen
    Børnehusene Nivå - Sine Kristiansen
    Børnehusene Kokkedal - Kamilla Frost Petersen
    ​Smedegården, selvejende institution - Peter Eckart
    Sundhedsplejen - Charlotte Bruhn

    Netværksgruppen Skoler

    Endrupskolen -Iben Refstrup
    Fredensborg Skole - Lars Bo Nielsen
    Humlebæk Skole - Jan Landler
    Kokkedal Skole - Vibeke Bonde
    Kulturinstitutionen - Niels Lichtenberg
    Langebjergskolen - Henrik Nielsen
    Autismecenter Fredensborg - Lea Deichmann Bornstein
    Møllevejens Skole - Charlotte Aagaard Parkvig
    Nivå Skole - Michael Streton
    Skolen i virkeligheden - Thomas Rasmussen
    Ungdomsskolen - ?

    Netværksgruppe Ældre og Omsorg

    Benediktehjemmet - Helen Charlotte Moltke
    Egelunden Pleje- og Aktivitetscenter - Anne Berit Bonde
    Egelunden Pleje- og Aktivitetscenter - Susanne Nielsen
    Lystholm Pleje- og Aktivitetscenter - Viola Mathiasen
    Lystholm Pleje- og Aktivitetscenter - Yeliz Erman
    Mergeltoften Pleje- og Aktivitetscenter - Lonnie Ree Norén
    Træning og Rehabilitering - Jonna Kaiser Lorentzen
    Øresundshjemmet - Tine Larsen
    Fredensborg Hjemmepleje - Mette Rintza Krogh
    Fredensborg Hjemmepleje - Marian Schultz
    Fredensborg Hjemmepleje - Kate Sjøgren Holm
    Fredensborg Hjemmepleje - Lone Esbjørn

    Netværksgruppe Familie og Handicap

    Granbohus - Inger Elton
    Granbohus - Kamilla Røen Kaspersen
    Granbohus - Maria Louise Rosendahl
    ​Center for Familie og Handicap - Lise Alexandersen
    Socialpsykiatrien - Morten Affelhøy
    Specialbørnehaven Karlebo - Mette Lindh Petersen
    Lindegården - Annette Kølln
    Tandplejen - Simon Østerbye Rimdal

  • Vil du gerne være arbejdsmiljørepræsentant ?

    Brænder du for at arbejde med at skabe trivsel og sikre at din arbejdsplads er et sikkert og sundt sted at opholde sig? Så kan du blive arbejdsmiljørepræsentant for dine kollegaer og indgå i et tæt samarbejde med dit lokaludvalg, ledelsen og dine kollegaer. Samtidig kommer du til at indgå i et netværk på tværs af kommunens arbejdspladser, hvor der drøftes interessante emner indenfor psykisk og fysisk arbejdsmiljø. 

    Der er hvert 2. år nyvalg til arbejdsmiljørepræsentant og du kan uden særlig baggrund stille op til posten som arbejdsmiljørepræsentant.

    Næste valg afholdes i perioden april-juni 2020.

    Spørg din leder om, hvornår I afholder valg på din arbejdsplads.

    Når du er blevet valgt til arbejdsmiljørepræsentant, skal du deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Du kan tilmelde dig her. 

  • IPads til arbejdsmiljørepræsantanterne

    I Fredensborg Kommune får alle AMR mulighed for at få stillet en iPad til rådighed. Formålet er at give mulighed for at udføre deres hverv på en effektiv og fleksibel måde, som samtidig tager højde for den øgede digitalisering kommunen gennemgår. 

    Med udleveringen af iPad følger en forpligtelse til at passe godt på det samt at udvise almindelig forsigtighed i brugen af udstyret. Det skyldes primært hensynet til sikkerhed og adgang til evt. fortrolige oplysninger samt et ønske om at holde kommunens udgifter på et minimum. Der er derfor nogle enkle principper, som det er vigtige at kende og overholde.

    Ved udlevering af udstyr 
    iPad’en udleveres i Center for Politik og Organisation og opsætning står den enkelte for, men hjælp kan gives ifb. udleveringen. 

    Ved ophør af hverv 
    Når man udtræder af rollen som AMR er man forpligtiget til at aflevere den udleverede iPad til Center for Politik og Organisation – att.: Therese Carlsen, thdc@fredensborg.dk.

  • Vil du vide mere om arbejdsmiljø ?

    Har du spørgsmål kan du kontakte:

    Arbejdsmiljøkonsulent  
    Bo Saarde
    bosa@fredensborg.dk
    Tlf. 21 57 78 87

    Og herunder finder du en række nyttige link.

    arbejdsmiljoviden

    arbejdsmiljoweb

    indeklimaportalen

    viden på tværs

Mini-trivse­lsm­åli­ng 2019

D. 5. februar afholdt vi et Defgo webinar, dvs. en online minikursus på 1 time om hvordan minimåling spørgeskemaet udsendes via spørgeskemaværktøjet Defgo. 

Webinaret blev optaget og man kan få adgang til optagelsen via dette link.

Linket skal åbnes uden om citrix og man skal indtaste passwordet ”fredensborgvideo” for at se den.

 

I 2017 blev der gennemført en større trivselsmåling. Vi vil gennemføre samme type undersøgelse i 2020 og det er besluttet, at der imellem målingerne arbejdes med en mindre og lokal trivselsmåling, også kaldet en minimåling. 

Minimålingen er ikke lige så omfattende som målingen i 2017 og vil indeholde meget færre spørgsmål.
Det primære formål med minimålingen er en pejling på, om arbejdspladsen er på rette spor, dvs. følge op på de lokale handleplaner fra sidste trivselsmåling. Derudover er det en anledning til at måle og drøfte eventuelle andre aktuelle trivselstemaer, hvis der er sket noget siden sidste måling, som har relevans for trivslen.

Du kan læse mere om rammerne for minimålingen her

For mere info om minimålingen kan du kontakte din leder. 

Indhold for MED og Arbejdsmiljø