Kemisk risikovurdering

Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Indlæser

Kemisk risikovurde­rin­g

 Få her viden om den gode metode til at arbejde med kemiske stoffer og materialer


At få styr på kemien starter med en god forebyggelseskultur, hvor alle på arbejdspladsen har de informationer de skal bruge, og ved hvad de skal gøre. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er sikkert og sundt, men det er vigtigt for en god forebyggelseskultur, at alle tager et fælles ansvar.

Håndteringen af farlige stoffer og materialer skal være en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde med bl.a. udarbejdelse af opdatering af den kemiske risikovurdering og i form af bl.a. oplæring, instruktion og tilsyn.

Nogle kemiske stoffer og materialer kan skade luftvejene, give kræft, skade evnen til at få sunde børn, eller de kan give allergi, hvis man bliver udsat for dem på arbejdet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år. Det er derfor vigtigt at forebygge disse skader ved at erstatte de farlige stoffer og materialer med ufarlige eller mindre farlige, hvis det er muligt. Hvis man ikke kan undgå at bruge farlig kemi, er det vigtigt, at beskytte medarbejderne mod at blive udsat for de farlige stoffer og materialer i arbejdsmiljøet.

De kemiske stoffer og materialer det drejer sig om, kan kendes på den måde de er mærket på. De er alle forsynet med en mærkning som dem der ses her:


 

  • Og det nye er ...
    De gamle regler om arbejdspladsbrugsanvisning (APB) havde fokus på det enkelte produkts farlighed.
     
    I den kemiske risikovurdering skal arbejdspladsen også fokusere på arbejdsprocesser, hvor der kan indgå et eller flere farlige stoffer og materialer. Eller fx, hvor en arbejdsproces kan udvikle farlig kemi, som ikke er omfattet af et sikkerhedsdatablad, fx dampe fra kemiske produkter der blandes, støv fra asbest eller svejserøg.

    Det er tilladt, at beholde de nuværende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er). Arbejdspladserne må gerne bruge dem som grundlag for en effektiv instruktion af medarbejderne. Men arbejdspladsen skal stadig foretage en kemisk risikovurdering.

    Arbejdspladsen skal lave en samlet vurdering af risikoen for alle de forskellige farlige stoffer og materialer, der er risiko for at blive udsat for ved en arbejdsproces.  Den kemiske risikovurdering skal omfatte en fortegnelse over alle farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade. Det kan f.eks. være en mappe med alle sikkerhedsdatabladene under hvert sit faneblad og et indeks med navne på de enkelte produkter.
  • Skal I altid lave en kemisk risikovurdering når man arbejder med faremærkede produkter?
    Nej!

    Ifølge Arbejdstilsynets vejledning er det ikke nødvendigt at gennemføre den kemiske risikovurdering, hvis man vurderer, at arten og omfanget af udsættelsen fra stoffer og materialer er ubetydelig, og det derfor ikke er nødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger.

    Dette betyder, at hvis man har få og mindre farlige produkter, som ikke anvendes så ofte af medarbejderne kan man undgå at lave den kemiske risikovurdering og alene nøjes med mappen med sikkerhedsdatablade.

    Med få og farlige produkter menes der, det man bruger derhjemme i forbindelse med almindelig husholdning. Det er f.eks.
    • Opvasketabs/opvaskepulver
    • Vaskepulver
    • Universalrengøring
    • Afkalker til kaffemaskine
    • Husholdningssprit
    Selvom I ikke laver den kemiske risikovurdering, skal I stadig sørge for, at medarbejderne ved hvordan de skal arbejde med produkterne på en sikker måde.
    Dette gøres ved en god oplæring og instruktion, hvor medarbejderen bliver instrueret i anvendelsen af produktet og evt. brug af værnemidler som handsker eller sikkerhedsbriller.
     
    Kom godt i gang med kemisk risikovurdering
    Når I skal vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne kan blive udsat for farlige kemiske stoffer og materialer, skal I tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål:
    • Hvilke farlige stoffer og materialer findes der på jeres arbejdsplads? Her skal I finde alle de faremærkede produkter i har.
    • Se på, hvilke produkter, I bruger og lav en liste over dem, sammen med sikkerhedsdatabladene. Produktlisten og sikkerhedsdatablade skal være tilgængelige for alle medarbejdere.
    Dette gøres nemmest ved at samle alle sikkerhedsdatablade i en mappe med faneblade og i indekset skrive navnene på de enkelte produkter. Indekset bliver så det samme som ”produktlisten”.
    • Se på arbejdsprocesserne. Hvis der udvikles eller frigøres farlige stoffer, som fx røg og støv, skal de også være med i risikovurderingen.
    På de fleste af arbejdspladserne i kommunen vil dette ikke være relevant. En undtagelse for dette er skolerne, hvor der i forbindelse med kemiundervisning arbejdes med at sammenblande produkter og i tandplejen.
     
    Den kemiske risikovurdering
    Den skal være skriftlig, og der skal i vurderingen indgå følgende 7 elementer, som skal være behandlet og taget stilling til, men som ikke i sig selv skal være skriftligt dokumenteret:
    1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
    2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
    3. Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden
    4. Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
    5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
    6. Arbejdstilsynets grænseværdier
    7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

    I skal bruge sikkerhedsdatabladet til at finde ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici der er forbundet med at arbejde med produkterne. I skal også afgøre hvordan I kan forebygge, at nogen bliver udsat for dem.

    Det vil kun være ganske få af kommunens arbejdspladser, hvor det er relevant at se på Arbejdstilsynets grænseværdier. Ligesom det kun vil være ganske få arbejdspladser, hvor der er foretaget arbejdsmedicinske undersøgelser, som kan inddrages i den kemiske risikovurdering.
     
    På Frede er der en skabelon til udarbejdelse af risikovurderingen og en vejledning til at bruge den og et eksempel på, hvordan den kan se ud.
  • STOP

    Hvis der er påvirkning fra farlige stoffer og materialer, skal arbejdspladsen vurdere, hvordan man kan forhindre, at medarbejderne bliver udsat for de farlige stoffer og materialer, eller begrænse påvirkningen mest muligt.

    Udsættelse for farlige stoffer og materialer kan undgås eller nedbringes ved at bruge STOP-princippet – i den nævnte rækkefølge:

    1. Substituere ved at:

    • Fjerne et farligt stof eller materiale
    • Erstatte det med et ufarligt eller mindre farligt
    • Bruge et farligt stof eller materiale i en sikrere form, eller
    • Hvis der dannes et farligt stof, ved at ændre processen, så det farlige stof ikke dannes.

    2. Begrænse udsættelsen ved hjælp af tekniske foranstaltninger:

    • Indkapsle det farlige stof eller hele processen
    • Bruge en egnet og sikker arbejdsmetode
    • Begrænse mængden til et minimum
    • Etablere udsugning, hvis der afgives luftforurening (gasser, dampe, røg eller støv)
    • Bruge passende foranstaltninger til personlig hygiejne
    • Bruge passende foranstaltninger ved rengøring af overflader, eller
    • Sikker håndtering og bortskaffelse af affald.

    3. Begrænse udsættelsen ved hjælp af organisatoriske foranstaltninger:

    • Ændre indretningen af arbejdsstedet
    • Begrænse antallet af udsatte og/eller varigheden af udsættelse

    4. Beskytte mod udsættelsen ved at supplere med personlige værnemidler
     

  • Oplæring, instruktion og tilsyn

    Arbejdspladsen skal basere sin oplæring og instruktion af medarbejderne på den kemiske risikovurdering. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses den enkelte arbejdsplads konkrete arbejdsprocesser og de konkrete medarbejdere.  I kan fx vælge at lave piktogrammer, videoer eller andet materiale, der er tilgængeligt for medarbejderne.

    Der skal desuden føres tilsyn med, at medarbejderne følger den instruktion de har fået, så arbejdet kan foregå forsvarligt.

    Oplæringen og instruktionen er som udgangspunkt mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale i 3 tilfælde:

    • Når medarbejdere arbejder med eller er i risiko for at blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer
    • Ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
    • Når den kemiske risikovurdering i øvrigt peger på det.

    Arbejdspladsen skal understøtte oplæringen og instruktionen med skriftligt materiale f.eks. en arbejdspladsbrugsanvisning, når der er tale om særligt farlige stoffer og materialer. Det kan fx være stoffer og materialer, som er klassificeret som akut toksiske, det vil sige, hvis det er giftigt ved kontakt med huden, ved indtagelse og/eller indånding, eller hudsensibiliserende eller kræftfremkaldende.

    Kravene til at understøtte oplæring og instruktion skriftligt gælder også for særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold som fx processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion.