Rådhuset er højdespringer på grøn transport

Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Tilbage knap/ikon
Indlæser

Rådhuset er højdespringer på grøn transport

moving people,højdespringer,CO2

Onsdag den 11. september modtog Centerchef for Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, Ulla Catrine Brinch, en højdespringer-udmærkelse og en fin buket blomster for rådhusets flotte resultat med at reducere CO2.

Rådhuset er højdespringer på grøn transport

Ulla Catrine står som nr 3 på billedet. De øvrige kommer fra DTU Ballerup, DR og Agilent.

Det skete på en konference afholdt af Gate 21 med navnet Moving People towards sustainable societies. Konferencen havde fokus på, hvordan transporten kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer i forhold til klima, sundhed og mobilitet. 

Rådhuset som arbejdsplads har deltaget i projektet ”Moving People”, 86 virksomheder var med i netværket, som gennem de sidste 2-3 år har arbejdet med bæredygtig mobilitet til gavn for virksomheder og medarbejdere. 

Udmærkelsen bygger på de to transportundersøgelser, som medarbejdere på rådhuset har deltaget i – senest en eftermåling i foråret 2019. 

Undersøgelserne dokumenterer, at rådhuset som arbejdsplads var blandt de arbejdspladser, der har sparet mest CO2 fra pendling og flyttet flest til cykling og kollektiv transport. Ved den indledende undersøgelse i foråret 2017 var den gennemsnitlige CO2-udledning pr. medarbejder pr. uge på 40 kg. Ved den opfølgende undersøgelse i foråret 2019 lyder tallet på 29 kg CO2, dvs. en reduktion på 28% Noget vi som arbejdsplads kan være meget stolte af!

Udviklingen er bl.a. sket via tiltag som Lån en elcykel-kampagne, sundhedstests i kantinen, Vi cykler til arbejde, muligheden for at låne en elcykel mellem hjem og arbejde og til møder samt rådhusets faciliteter med bl.a. omklædning, bad, tørrerum, mulighed for at pumpe og lappe sin cykel, overdækket cykelparkering mm. Dertil kommer selvfølgelig rådhusets elbiler til arbejdsrelateret kørsel. 

17-09-2019 13:04:00