Feriefonden Hørfred

Indhold for Feriefonden Hørfred

Ferie - lej et feriehus

Ferie - lej et feriehus

Ved du, at vi har 4 dejlige feriehuse, som ansatte i Hørsholm eller Fredensborg kommuner kan leje?

Feriehusene ligger i
Aalbæk, 20 km syd for Skagen,
Marielyst på Falster
Allinge/Sandvig på Bornholm
Tåsinge ved Svendborg
 

Alle husene er indrettet til 6 personer, undtagen Marielyst, hvor der er 8 sovepladser, de sidste to dog oppe på en hems.

Læs om hvert af husene herunder 

  • Sommerhus Aalbæk

    •Stå med et ben i hver sit hav på Grenen, Danmarks nordligste punkt
    •Oplev den tilsandede kirke i sandklitterne syd for Skagen
    •Nyd stemningen i den idylliske kunstnerby Skagen
    •Rejs tilbage til Vikingstiden ved vikingegravpladsen på Lindholm Høje
    •Windsurfing i verdensklasse ved Klitmøller

    Adresse: Musvågevej 43, Lodskovvad, 9982 Aalbæk


    Spisestuen
    Terassen og huset 

    Udsnit fra stuen

    Om huset 
    Huset ligger i Aalbæk, 20 km syd for Skagen i et dejligt naturområde. Det er beliggende i et børnevenligt område, men grunden er ikke indhegnet.
    Du må gerne medbringe husdyr - du skal bare gøre ordentlig rent efter dem og fjerne evt. efterladenskaber.

    Afstand til vandet
    Huset ligger ca. 3 km fra vandet.

    Huset er til 6 personer og består af

    • Hyggelig stue med brændeovn, fjernsyn, DVD og radio
    • Veludstyret køkken med spiseplads, opvaskemaskine, køleskab, el-komfur, kaffemaskine, el-kedel m.m.
    • Badeværelse med bruseniche og vaskemaskine
    • Tre soveværelser: et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med køjeseng (to sovepladser).
    • Tre terrasser, hvoraf den ene er overdækket
    • Høj barnestol

    Medbring 
    Sengelinned (der er dyner/puder til 6 personer), viskestykker, karklude, håndklæder, toiletpapir og køkkenrulle.

    Brænde
    Er der ikke brænde i huset, kan dette købes i små portioner. Du må ikke bruge fugtigt brænde, mælkekartoner eller andet – det ødelægger både ovnen og skorstenen, forurener og er ikke rart for naboerne.

    Rengøring
    Du skal selv stå for rengøringen. Dog er der mulighed for at bestille slutrengøring mod betaling. Opslag hænger i køkkenet. Huset skal afleveres ryddet og rengjort.
    Der er støvsuger og rengøringsmidler i huset. Skulle der være mangler, så fyld op. Feriefonden refunderer udgiften mod aflevering af kvittering.
    På opslagstavlen i køkkenet hænger en rengøringsliste. Vi oplever desværre, at lejere kommer til et ikke rengjort hus - mangelfuld rengøring vil medføre en ekstraregning.

    Internetadgang
    Der er internetadgang i huset – den bedst opnåelige.

    Cykler
    Der er to nye og gode cykler i redskabsskuret.

    Husdyr
    Hund/kat må medtages i huset, men såvel hus som grund skal selvfølgelig rengøres grundigt.

    Aflæsning af el
    Der opkræves á conto 500/1.000 kr. for el. Endelig afregning sker, når vi har modtaget din el-aflæsning.
    Husk derfor at aflæse el-måleren både ved ankomst og afrejse – og at sende aflæsningen til Britta Ohlhues.
    Manglende el-aflæsning medfører, at du ikke får penge tilbage.

    Aktivitetsmuligheder
    Der er rigtig mange muligheder for en aktiv ferie. Kunstmuseer i Skagen, en tur på Grenen, Kannestederne, folkeliv i Skagen og så videre.

    Kørevejledning
    Der er ikke offentlige trafikforbindelser i nærheden af huset, så er du ikke selv kørende, anbefales det at bestille en taxa til stationen i Aalbæk (der er ca. 5 km at gå).
    Kører du selv, så er det nord på mod Skagen til du finder rute 597 Hirtshalsvej. Herefter til venstre ad Lodskovvadvej. Efter ca. 100 m til højre ad Musvågevej og følg Musvågevej til nr. 43.

  • Sommerhus Bornholm

    •Besøg Bornholms fire imponerende rundkirker
    •Kast dig i det pulverfine sand på Dueodde
    •Tag på cykeltur øen rundt og kør ad fredelige nedlagte jernbanelinjer
    •Smag lækre røgede sild i de pittoreske småbyer Svaneke og Gudhjem
    •Nyd udsigten over havet og klipperne fra en af de smukke kyststier
    •Gå en tur i de små gamle gader i Rønne
    •Mærk historiens sus på Hammershus ruiner
    •Oplev en glaspuster arbejde
    •Se den stejle klippekyst fra vandsiden og sejl ind i en af fuglefjeldets dybe grotter

    Adresse Markvejen 43, Sandvig, 3770 Allinge, Bornholm
     

    Beliggenhed
    Huset er beliggende i et roligt område med en meget smuk udsigt over Østersøen.
    Grunden er ikke indhegnet. Du må gerne medbringe husdyr - du skal bare gøre ordentlig rent efter dem og fjerne evt. efterladenskaber.

    Afstand til vandet
    Der er ca. 500 m til vandet.

    Huset er til 6 personer og består af

    • Hyggelig stue med glasparti ud til stor terrasse med storslået havudsigt, samt brændeovn, fjernsyn og radio
    • Åbent veludstyret nyt køkken med spiseplads, køleskab, el-komfur, opvaskemaskine, kaffemaskine, el-kedel m.m.
    • Badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche
    • Tre soveværelser: Et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med en to personers sovesofa
    • Høj barnestol

    Huset opvarmes med el-radiatorer.

    Medbring selv
    Viskestykker og karklude
    Køkkenrulle og toiletpapir
    Sengelinned
    Opvasketabs

    Brænde
    Du skal selv medbringe brænde. Det kan købes lokalt i små portioner.

    Rengøring/slutrengøring
    Du kan enten selv stå for rengøringen eller bestille slutrengøring mod betaling. Slutrengøring aftales, bestilles og betales direkte til viceværten. I køkkenet ligger information herom.
    Har du bestilt slutrengøring, skal du være ude af huset senest kl. 11 på afrejsedagen.
    Der er støvsuger og rengøringsmidler i huset. Skulle der være mangler, så fyld op. Feriefonden refunderer udgiften mod aflevering af kvittering.
    Der hænger en rengøringsliste i huset. Vi oplever desværre, at lejere kommer til et ikke ordentligt rengjort hus. Mangelfuld rengøring vil medføre en ekstraregning.

    Internetadgang
    Der er internetforbindelse i huset - den bedst opnåelige, men ikke verdens bedste.
     
    Aflæsning af el
    Der opkræves kr. 500/1.000 a conto for el, afhængigt af årstiden. Endelig afregning sker, når vi har modtaget din el-aflæsning. Husk derfor at aflæse elmåleren, både ved ankomst og afrejse - og sende aflæsningen til Britta Ohlhues, boh@fredensborg.dk.
    Manglende elaflæsning medfører, at du ikke får penge tilbage.

    I skuret findes havemøbler, liggestole, grill og to nye, gode cykler.

    Kørevejledning
    Der går bus fra Rønne havn og næsten til døren.

    I øvrigt opfordrer vi dig til at gå på Kraks hjemmeside og finde en kørevejledning der.

    Cykeludlejning
    Der er to nye, gode cykler i skuret og yderligere cykler kan lejes hos:
    Sandvig Cykeludlejning
    Strandvejen 121
    3770 Allinge
    Tlf. 56 48 00 60

  • Sommerhus Marielyst

    •Bestig Danmarks kalkklint, Møns Klint
    •Slap af ved Marielyst, Falsters populære sommerresort
    •Tag en slentretur gennem Køges gamle bydel
    •Besøg det 500 år gamle Vallø Slot
    •Besøg den smukke domkirkeby Maribo

    Adresse Zeniavej 2, Bøtø, 4873 Væggerløse

    Køkken oppefraKøkkenet set oppefra 

    Udsnit stuenUdsnit stuen

    SoveværelseSoveværelse

    ToiletToilet

    Tv-stue

    Udsnit KøkkenUdsnit Køkken 

    Udsnit stue

    udsigtenNoget af udsigten 


    Beliggenhed
    Huset ligger 100 m fra vandet, men bag diget, så der er ikke havudsigt.
    Grunden er indhegnet og derfor velegnet for mindre børn og hund. Du må gerne medbringe husdyr - du skal bare gøre ordentligt rent efter dem og fjerne evt. efterladenskaber.

    Huset består af

    • Stor stue med pejs, fjernsyn med dvd afspiller og radio.
    • Stort nyt køkken med spiseafdeling, køleskab med lille fryser, microovn, kaffemaskine, el-kedel, opvaskemaskine, indbygningsovn og 4 kogeplader
    • Der er service til 12 personer og spiseplads og stole til 8 personer samt en høj børnestol.
    • Badeværelse med bruseniche og vaskemaskine
    • Otte sovepladser fordelt således: Et værelse med dobbeltseng, to med to enkeltsenge,  samt en hems med sovesofa til to personer.

    Huset opvarmes med el-radiatorer og varmeveksler samt gulvvarme på badeværelset. Der er pejs i stuen. Du skal selv medbringe brænde. Det kan købes lokalt i små portioner.

    Medbring selv
    viskestykker og karklude
    køkkenrulle og toiletpapir
    sengelinned
    evt. opvasketabs

    Rengøring/slutrengøring
    Du kan enten selv stå for rengøringen eller bestille slutrengøring mod betaling.
    Slutrengøring kan bestilles, aftales og betales direkte til viceværten. Information herom findes i køkkenet.
    Har du bestilt slutrengøring, skal du være ude af huset senest kl. 11 på afrejsedagen.
    Der er rengøringsmidler og støvsuger i huset. Mangler der noget, så fyld op. Feriefonden refunderer dine udgifter mod kvittering.
    Der hænger en rengøringsliste i huset. Vi oplever desværre, at lejere kommer til et ikke ordentligt rengjort hus. Manglende rengøring vil medføre en ekstraregning.

    Aflæsning af el
    Der opkræves a'conto kr. 500/1.000 for el, afhængigt af årstiden. Endelig afregning sker, når vi har modtaget din el-aflæsning. Husk derfor at aflæse elmåleren både ved ankomst og afrejse - og sende aflæsningen til Britta Ohlhues, boh@fredensborg.dk.
    Manglende aflæsning medfører, at du ikke får penge tilbage.

    Internetadgang
    Der er internetfornindelse i huset - den bedst opnåelige, men ikke verdens bedste.

    Cykler
    I skuret findes havemøbler, liggestole, grill og to gode, nye cykler.
    Cyklerne bedes afleveret i samme stand, som du modtog dem, så sker der noget med dem under dit ophold, må du få dem repareret, så de er klar til næste hold gæster - eller som minimum kontakte viceværten, Stig Karlsson, så han kan tage sig af det.
     

    Kørevejledning

    Marielyst ligger ca. 135 km fra København, 15 km fra Nykøbing Falster og Gedser.

    I bil køres ad E55 gennem Nykøbing Falster mod Gedser.

    Efter ca. 10 km drejer du til venstre ad Godthåbs Allé.

    Derefter kører du ca. 3 km og drejer til højre ad Bøtø Ringvej.

    Efter ca 2,5 km drejer du til venstre ad Petersdalsvænge.

    Efter ca. 600 m drejer du til venstre ad Bøtøvej, hvorefter du efter 90 m drejer til højre ad Zeniavej.

    Iøvrigt anbefaler vi, at du går på Kraks hjemmeside og udskriver en kørevejledning.

     

  • Sommerhus Tåsinge

    • Besøg eventyrslottet Egeskov
    • Se H.C. Andersens fødeby Odense
    • Tag på ø-hop i Det sydfynske Øhav
    • Besøg den idylliske Ærøskøbing
    • Nyd den afslappede stemning i Faaborg
    • Tag en tur til Valdemars Slot
    • Besøg den hyggelige by Svendborg med Naturama og Forsorgsmuseet
    • Fang selv aftensmaden ved Stenodden Sommerland, der er et glimrende ørredsted
    • Slap af på den dejlige badestrand 200 m fra huset

    Adresse: Engelsødvej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg

    Haven 

    Køkken

    Spisestue

    Værelse

    Badeværelse

    Om huset
    Huset ligger på Tåsinge i et godt og veletableret sommerhusområde, Stenodden Sommerland i Ny Vemmenæs - omgivet af smuk natur med skov og 200 m til god badestrand.
    Området er børnevenligt. Haven er delvis indhegnet af levende hegn.
    Huset er til seks personer og indeholder en fin lille entre, badeværelse med gulvvarme, bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler, stort køkken/alrum med masser af skabe og alt i hvidevarer, god spiseplads og udgang til stor terrasse.
    Fra køkkenet er der åben forbindelse til stor, lys opholdsstue med brændeovn.
    Der er en høj stol i huset.
    Der er tre soveværelser:
    Et med 1,40 m bred dobbeltseng,
    et med to 80 cm brede senge og
    et med 1,80 m bred dobbeltseng

    Medbring
    Sengelinned (der er dyner/puder til 6 personer), viskestykker, karklude, håndklæder, toiletpapir, køkkenrulle og opvasketabs.

    Brænde
    Der er brænde i skurene til fri afbenyttelse.

    Rengøring/slutrengøring
    Du kan enten selv stå for rengøringen eller bestille slutrengøring mod betaling. Opslag hænger i køkkenet. Bestiller du slutrengøring, skal du forlade huset senest kl. 11.
    Der findes støvsuger og rengøringsmidler. Mangler der noget, så fyld op. Feriefonden refunderer dine udgifter mod kvitteringer.
    Det hænder desværre, at vore lejere kommer til et ikke ordentligt rengjort hus.
    Mangelfuld rengøring vil medføre en ekstraregning.

    Cykler
    Der er to gode, nye cykler i redskabsskuret. Nøgler ligger i en skål ved opslagstavlen/hænger på opslagstavlen.

    Husdyr
    Hund/kat må medtages i huset, men såvel hus som grund skal selvfølgelig rengøres grundigt.

    Internetadgang
    Der er internetforbindelse i huset - den bedst opnåelige, men ikke verdens bedste.

    Aflæsning af el
    Der opkræves a´conto 500/1.000 kr. afhængigt af årstiden. Endelig afregning sker, når vi har modtaget din el-aflæsning. Huske derfor at aflæse elmåleren både ved ankomst og afrejse - og at sende aflæsningen til Britta Ohlhues, boh@fredensborg.dk.
    Manglende el-aflæsning medfører, at du ikke får penge tilbage.

Udlejning 2018

Sommerferie 2018 i et af Feriefondens huse?

Så er det så småt ved at være tid til at sende en ansøgning til Feriefondens bestyrelse.

Der er lodtrækning om højsæsonen, dvs. ugerne 27-33 i de fire huse, beliggende I Marielyst på Falster, Tåsinge ved Svendborg, Sandvig påå Bornholm og Aalbæk, 20 km syd for Skagen.

I højsæsonen kan du højst ansøge på 2 uger, uanset sted, og du kan sende èn ansøgning pr. hus.

Der er deadline for ansøgninger til højsæsonen 2018 den 31. januar 2018. Alle ansøgere til højsæsonen vil få besked om resultatet pr. mail i uge 6.

Læs alt om Udlejning 2018 her.

Ansøgningsskemaet finder du her.

For alle årets øvrige uger udlejes husene efter først til mølle princippet - så bare send en ansøgning, hvis du vil leje et af vores huse i 2018.

 

 

 

Oversigt over udlejede uger

Du kan se den (næsten altid) opdaterede udlejningsliste her. Udlejningsliste 2018.
Vil du være helt sikker på, at det ønskede hus er ledigt, er du velkommen til at kontakte Britta Ohlhues, tlf. 72 56 22 41 eller mail boh@fredensborg.dk.

Al det praktiske

  • Hvad koster det at leje sommerhus ?

     

    Priserne afhænger dels af sæsonen, dels af hvilket hus, du ønsker at leje.
    Priserne er excl. elforbrug, der opkræves med a´conto kr. 500/1.000 afhængigt af årstiden. Evt. overskydende beløb tilbagebetales, når du har indsendt elaflæsning og bankoplysninger.
     
    Tåsinge, Bornholm og Aalbæk
    Højsæson er uge 27 - 33.
    Højsæson 3.500 kr.
    Lavsæson 2.200 kr.
    Weekend    900 kr.
    Restuge   1.200 kr.
    Tillægsdøgn 300 kr.

    Marielyst
    Højsæson er uge 27 - 33.
    Højsæson 4.000 kr.
    Lavsæson 2.900kr.
    Weekend 1.200 kr.
    Restuge   1.800 kr.
    Tillægsdøgn 500 kr.

  • Sådan lejer du

     

    Du udfylder ansøgningsskemaet og mailer det til boh@fredensborg.dk
    eller sender det med posten til
    Feriefonden Hørfred, att. Britta Ohlhues,
    Fredensborg Kommune
    Egevangen 3B, 2980 Kokkedal

  • Amkomst og afgang fra sommerhuset

    Ugeleje
    Fra lørdag kl. 15 til lørdag kl. 13.
    Dog kl. 11, hvis du har bestilt slutrengøring.

    Weekendleje
    Fra fredag kl. 11 til søndag kl. 18.

    Restuge
    Fra søndag kl. 19 til fredag kl. 10.

  • Nøglen til huset

     

    Nøgler til husene kan hentes enten i Team Løn og Personale på Hørsholm Kommunes rådhus eller i receptionen på Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal i rådhusets åbningstid mod forevisning af kvittering for betalt leje. Betales der over netbank forevises en udskrift af bankoverførslen. Det anbefales at bestille tid til "Andet" på Fredensborg Kommunes hjemmeside, så du undgår ventetid.

    Nøgler skal afleveres hurtigst muligt efter lejeperiodens udløb samme sted, som du fik dem udleveret. Bortkomne nøgler skal erstattes med 200 kr.
    Diverse nøgler til postkasse, skur m.v. ligger i husene.

  • Internet i husene

    Der er internetforbindelser i alle husene, men vi kan desværre ikke love dig, at den er god nok til streaming.

    Vi henstiller til, at du ikke piller ved routeren. Det skaber problemer for lejerne, der kommer efter dig - og passwordet ændres.

    Se internetkoderne her 

    Kommer du undtagelsesvist til at ændre routerens password, skal du omgående kontakte Britta Ohlhues, tlf. 72 56 22 41, mail boh@fredensborg.dk, så vi kan få orden på det, inden næste lejer ankommer. 

  • Retningslinjer og udlejningsbetingelser

    •    Retningslinjer 
    •    Udlejning 2017 

     

Ansøgningsk­ema og lodtrækning

Ansøgningsskema
Bemærk at udleje er bindende, når du har modtaget en bekræftelse.

 

Lodtrækning om højsæsonen 2018 - ugerne 27-33 sker den 5. februar. Alle ansøgere vil få besked pr. mail i uge 6.

Der er deadline for ansøgning den 31. januar 2018.

Du kan ansøge på 2 uger, uanset sted, men kun "vinde" en uge i højsæsonen. Udfyld et ansøgningsskema pr. hus.

Om Hørfred

  • Hvorfor Hørfred

    I forbindelse med sammenlægningen af Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommune har den tidligere Feriefond HørKarl - som var for alle ansatte i Hørsholm og Karlebo Kommune -  og Fredensborg-Humlebæk Kommunes feriefond slået sig sammen under navnet Feriefonden Hørfred.

  • Om Hørfred

    Feriefonden Hørfred er en feriefond for:
    •alle ansatte i Hørsholm og Fredensborg kommuner.
    •ansatte i selvejende institutioner, som modtager løn via Hørsholm eller Fredensborg Kommune.

    Feriefonden ejer fem huse, beliggende i:
    Marielyst på Falster
    Aalbæk, 20 km syd for Skagen
    Allinge/Sandvig på Bornholm og
    Tåsinge ved Svendborg

  • Bestyrelsen

    Formand Dan Poulsen, Plejecentret Louiselund, Louiselund 9, 2970 Hørsholm
    Tlf. 48 49 85 05, e-mail dpo@horsholm.dk – mobiltlf. 20 41 32 66

     

    Gitte Buenaventura, Politik og Organisation, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
    Tlf. 72 56 54 20, e-mail gibu@fredensborg.dk 

    Kasserer Annette Pollas, Hørsholm Børnegård, Gasværksvej 1, 2970 Hørsholm
    Tlf. 45 86 86 86, e-mail apo@horsholm.dk

    Sekretær og daglig drift: Britta Ohlhues, Center for Økonomi, Løn og Indkøb, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
    Tlf. 72 56 22 41, e-mail boh@fredensborg.dk – mobiltlf. 25 51 89 73

Kontakt

Britta Ohlhues
Feriefonden Hørfred, Fredensborg Kommunes Rådhus
Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
Tlf. 72 56 22 41
Mobil: 25 51 89 73
E-Mail: boh@fredensborg.dk

Indhold for Feriefonden Hørfred